Lidt for meget fredag

Jeg burde sove nu. Skulle have været i seng for over en time siden. Men jeg kan ikke sove. Tankerne kører rundt i mit lille hoved. Tanker omkring min fredag aften, hvor jeg var til julefrokost med mit arbejde. Og jeg skammer mig og ærgrer mig møg meget! Fordi jeg blev FOR fuld. Jeg elsker at være ude og feste, have det sjovt og drikke mig ned. Men denne her gang var det for meget. Så meget, at jeg ikke selv kunne komme hjem, selvom jeg kun boede 5 min. væk fra festen. Så meget, at jeg ringede til min mor kl. 3 om natten, fordi jeg ikke kunne finde hoved og hale i det hele og fordi, jeg blev bange. Bange fordi, jeg ikke kunne stå på mine egne ben. Jeg er så fuld, at der er en fremmed bil, der stopper midt på vejen, spørger om jeg er okay og faktisk kører mig hjem. Jeg skammer mig over, at jeg satte mig ind i en bil med en fremmed. Og jeg skammer mig over, at jeg ikke kan huske noget. Morgenen efter finder jeg et visitkort fra en Uber, som personen så har givet mig med hjem. Jeg overvejer at skrive tak til personen. Og så er det selvfølgelig mandag i morgen. Og jeg beder til, at ikke for mange af mine kollegaer har set mig i den tilstand. Jeg føler det utrolig pinligt, at jeg alligevel i en ok voksen alder drikker mig så fuld, at jeg ikke kan tage vare på mig selv. Selvfølgelig skal man more sig og opleve en brandert en gang imellem, men det skal også være sjovt. Det var det ikke, og det er det ikke nu. Jeg siger i hvert fald farvel til alkohol de næste par uger og så vil jeg i morgen lade som om, at jeg er et voksent og ansvarligt menneske, som har styr på livet og kan agere lærervikar overfor eleverne. Som jeg sagde til en af mine elever en dag, hvor jeg kom til at bande: ”Man kan jo ikke lave sig selv om, bare fordi man er lærervikar.”.

3 thoughts on “Lidt for meget fredag

  1. Haha, selv lærervikarer er rigtige mennesker indeni 🙂 Men av, det lyder ikke som en rar oplevelse. God idé at skrive til ham, der hjalp dig hjem – godt at der findes gode mennesker ude i verden!

    Liked by 1 person

Leave a comment