Lorteugen

giphy (1).gif

Fuuuuuuck en lorteuge! Jeg har virkelig haft en off-uge med minus overskud, max irritabelhed og en overfølsomhed, som har været helt ekstrem (og nej, det er ikke den tid på måneden). Derfor tog jeg også lige en pause fra bl.a. bloggen, face og andre sociale medier – dog ikke Jodel. Jodel er altid god, hvis man er i dårligt humør. Man er aldrig alene på Jodel haha.

Men jeg har nu tænkt en del over, hvad pokker det er, der har gjort mig så ude af balance i den her uge, men er stadig lidt i tvivl. Jeg er dog kommet frem til, at det til dels kan skyldes et søvnunderskud og måske en smule stress ift. arbejdet. Jeg har fået fuldtid i en måned på skolen, hvilket jeg er sindssygt glad for, men arbejdet kan være lidt hårdt til tider, da jeg er blevet fast i en specialklasse med elever, som har en del sociale og faglige udfordringer. Derudover skal jeg nok også lige vænne mig til at skulle liiidt tidligere op om morgenen. I mine frokostpauser har jeg gået en tur i stedet for at sætte mig på lærerværelset med mine kollegaer, fordi jeg egentlig ikke gad snakke med nogen og fordi, jeg bare havde brug for RO!! I går var jeg på arbejde i butikken, og shit det var en lang og sej dag med kunder, som opførte sig som om, de alle var konger af Hellerup! Jeg tog mig selv flere gange i at tænke: Jeg siger op, jeg kan ikke mere nu! Da jeg endelig havde fri, havde fået lavet lidt aftensmad i form af tre sølle rugbrødsmadder og fået grædt ud til min far i telefonen var kl. syv om aftenen og jeg kunne pludselig mærke en ro i min krop. De negative og pessimistiske tanker begyndte så småt at forsvinde og positive tanker tog over. Jeg begyndte at glæde mig til en ny uge med de søde børn på skolen, begyndte at glæde mig til min date på fredag og jeg kunne pludselig grine af Friends igen og nyde de små dumme, men sjove jokes.

I dag er det så søndag og jeg har fri. Hallelujah! Dagen skal gå med vasketøj, en laaang løbetur eller gåtur (alt efter, hvad jeg orker) og en god film. Det lyder egentlig lidt kedeligt måske, men jeg glæder mig alligevel, fordi jeg har tid OG overskud i dag! Jeg håber også, at i har en god søndag derude og har tid til at få ladet batterierne op til en ny uge 🙂

2 thoughts on “Lorteugen

Leave a comment