Godmorgen!

Jamen godmorgen. Jeg er lige vågnet op til en mand, der stod og pissede i min baggård! Der findes mange dårlige måder at vågne op på, og det her må være en af dem. Ligesom den morgen man vågnede op til en Mr. Trump, der havde vundet valget! Hvorfor pokker går de ind på privat ejendom og hvad der undrer mig endnu mere er, hvorfor kan de her mænd ikke holde sig?? Det er jo voksne mænd og ikke små børnehavebørn.. Eller? Og ja, jeg skriver ”de” fordi det er sket flere gange. Forrige gang det skete, skulle jeg ud med skrald og møder en fyr, der står og pisser lige op ad skraldespandene. Hvorfor?! Jeg kiggede ham i øjnene og sagde ”Ja, det her er nok mere pinligt for dig, end det er for mig!” Hvortil han svarer mig: ”Nææ”. Der blev jeg sgu mundlam og jeg ved hverken, om jeg skal grine eller græde. Hvad er det for et sted, jeg bor? Min baggård ligger forholdsvis åben og lige ud til en stor vej, så de ser sikkert sit snit til at få tømt blæren. Jeg bor så tilmed i stueetagen og kan se lige ned til ”herlighederne” fra mit køkken! Fandeme nej!! Min baggård er sgu ikke et offentligt toilet. Det kan sgu ikke være rigtigt, når man betaler husleje og endda har sat et hegn op for ubudne gæster. Tissetrængende eller ej! Fra nu af står jeg klar i vinduet med kamera og venter på jer haha!

 

Advertisements

Lidt for meget fredag

Jeg burde sove nu. Skulle have været i seng for over en time siden. Men jeg kan ikke sove. Tankerne kører rundt i mit lille hoved. Tanker omkring min fredag aften, hvor jeg var til julefrokost med mit arbejde. Og jeg skammer mig og ærgrer mig møg meget! Fordi jeg blev FOR fuld. Jeg elsker at være ude og feste, have det sjovt og drikke mig ned. Men denne her gang var det for meget. Så meget, at jeg ikke selv kunne komme hjem, selvom jeg kun boede 5 min. væk fra festen. Så meget, at jeg ringede til min mor kl. 3 om natten, fordi jeg ikke kunne finde hoved og hale i det hele og fordi, jeg blev bange. Bange fordi, jeg ikke kunne stå på mine egne ben. Jeg er så fuld, at der er en fremmed bil, der stopper midt på vejen, spørger om jeg er okay og faktisk kører mig hjem. Jeg skammer mig over, at jeg satte mig ind i en bil med en fremmed. Og jeg skammer mig over, at jeg ikke kan huske noget. Morgenen efter finder jeg et visitkort fra en Uber, som personen så har givet mig med hjem. Jeg overvejer at skrive tak til personen. Og så er det selvfølgelig mandag i morgen. Og jeg beder til, at ikke for mange af mine kollegaer har set mig i den tilstand. Jeg føler det utrolig pinligt, at jeg alligevel i en ok voksen alder drikker mig så fuld, at jeg ikke kan tage vare på mig selv. Selvfølgelig skal man more sig og opleve en brandert en gang imellem, men det skal også være sjovt. Det var det ikke, og det er det ikke nu. Jeg siger i hvert fald farvel til alkohol de næste par uger og så vil jeg i morgen lade som om, at jeg er et voksent og ansvarligt menneske, som har styr på livet og kan agere lærervikar overfor eleverne. Som jeg sagde til en af mine elever en dag, hvor jeg kom til at bande: ”Man kan jo ikke lave sig selv om, bare fordi man er lærervikar.”.

Perfekt, perfekt, per-fucking-NEJ!

Da jeg for alvor fandt ud af, at jeg ville starte min egen blog, tænkte jeg, at jeg blev nødt til at lave lidt research og se, hvordan andre bloggere begår sig. Så det gik jeg så i gang med. Men min research stoppede hurtigt, da mit usikre lille individ ikke kunne klare the harsh ”reality”. Den ene blog efter den anden, hvor jeg skal have at vide, hvor godt det går og se hvor godt personen ser ud i den nye vinterfrakke. Jeg lyder måske mega bitter, og måske jeg er det. Men jeg har sgu brug for at høre sandheden en gang imellem. Og ikke sandheden som i: ”Jeg tillod mig at lave mig en protein chokokage efter træning”!!!!! Nej mere sandheden som i: ”Kæft, jeg har haft en hård dag!” Eller ”Jeg ved sgu ikke, hvad jeg vil med det her liv!”. Jeg savner virkelig, at vi er mere ærlige overfor hinanden, OGSÅ inde på nettet! Og jeg er da ikke meget bedre selv. Jeg skriver da som regel kun de gode ting på Face. Så jeg skal også gøre mit bedste. Det er derfor min pligt at oprette denne blog! Eller i hvert fald slutte mig til det forholdsvis lille hold af realistiske blogs, som afspejler det virkelige og sommetider pain in the ass liv, som vi jo nok alle har stiftet bekendtskab med. Så velkommen til Tyvertragedien 🙂 Håber, at den falder i god jord.