Kan man elske en fremmed?

Jeg har haft ét rigtigt forhold i mine 24 år. Forholdet varede i 3,5 år, og det var min store kærlighed. Og ja, det er store ord, men det var det altså! Jeg håber virkelig, at jeg en dag kan finde det samme igen. Selvom jeg ikke rigtig tror på det. Sørgeligt ja. Men jeg er stadig ikke kommet mig fuldstændig over bruddet, så jeg bliver forhåbentlig klogere, og jeg er jo ung (som alle over 40 siger til mig…). Grunden til at vi slog op var nok fordi, jeg ikke kunne finde ud af, hvad jeg ville, og vi havde da også vores skænderier. I bund og grund havde jeg brug for at være alene. Men det er svært at finde ud af og samtidig acceptere, når man stadig elsker personen. Og selvom jeg kan mærke, at det er godt for mig at være lidt alene, så går der stadig ikke én dag, hvor jeg ikke tænker på ham og savner ham.

Lige nu sidder jeg på Facebook og gik lige hurtigt ind og tjekkede hans profil. Jeg ved ikke hvorfor, jeg gør det, for jeg får jo intet ud af det. Jeg kigger lidt på hans profilbillede og går så tilbage til min newsfeed. Det er ren følelses-tortur og det ved jeg jo egentlig godt. Men jeg kan ikke altid lade være. Og lad os lige blive enige om, at Facebook er en bitch! På mange måder, men især ift. ekskærester, fordi man kan følge med i lidt for meget derinde. Jeg burde egentlig slette ham som ven, men jeg kan ikke få mig selv til det. Jeg synes også, at det er rart at se, at han stadig har det godt. Men det får mig ofte til at tænke på, hvor underligt det hele er. Hvor underligt det er, at man har haft alt med den her person. Man har delt ALT. Han ved alt om en. Eller gjorde – og jeg hader den tanke. Mest fordi jeg kommer til at tænke på, hvor meget jeg egentlig har mistet. Hvordan kan en, som var så tæt på pludselig være så fremmed? Før var man alt for hinanden, og nu er man ingenting. Nogle gange har jeg det som om, at det hele bare var en drøm. At ”vi” aldrig har eksisteret, fordi det pludselig føles så fjernt. Men jeg ser det i hvert fald, som et godt tegn, at jeg føler, at han er ved at blive fremmed, for man kan vel ikke elske en fremmed person?

Advertisements

3 thoughts on “Kan man elske en fremmed?

  1. I fucking hear ya.
    Jeg er lige gået fra en kæreste i sommers.. En kæreste som egentlig viste sig, at være en kæmpe rebound for “min store kærlighed”. Den store kærlighed som jeg ikke har været sammen med i over 2 år nu. Jeg tvivler stadig på, om jeg mon kommer til at elske på samme sommerfugle-i-maven-hvornår-skriver-han-mon-igen måde igen..FUCK hvor jeg håber det.

    Knus den 24årige nyudklækkede sygeplejerske

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s